Harzen 2012
Næsten alle (27 ryttere + familien Nahnsen) mødtes i godt humør kl. 7.00 ved VestjyskBANK. Herefter gik turen helt traditionelt til rastepladsen ”Lüneburger Heide”, hvor den stod på kaffe og rundstykker.
Først på eftermiddagen var vi så fremme ved vores destination som lå i Hahnenklee. Det var ikke som i Blauvogel (fritliggende sommerhuse) men i lejligheder. Kvaliteten var ok, men heller ikke mere.
Efter at vi var blevet indkvarteret alle mand, stod den på indkøb. Der skal jo altid lidt til, når man bruger så meget energi.
Herefter var det så tid til vores første cykeltur. Erik Bräthen havde en plan, som han påstod var på 50 km. Da vi nåede hjem havde vi cyklet 65. Erik mente at det havde noget med den tyske moms at gøre. Det var en rigtig fin tur, hvor vi alle cyklede sammen. Vi havde dog aftalt, at der skulle cykles i to grupper med 50 – 100 meters mellemrum. Det fungerede udmærket på den første del af turen. Senere var det som man glemte hvad der var aftalt.
Da vi kom hjem fra turen stod den på Cafe Nahnsen. Familien stod for en ”outstanding” gang aftensmad til os alle. Den stod på: katoffelsaltat, pastasalat, frikadeller, kyllingebryst, citronfromage og kage. Yderst velsmagende.
Fredag den 27. april Dagen for Kongeetapen.
Vi blev enige om at dele op i 3 hold, så alle kunne få det optimale ud af dagen. Hold C kørte til Goslar, hvor der var en rigtig god nedkørsel. Desværre skulle man samme vej hjem.
Hold B og A kørte til Brocken, hvilket var en god oplevelse. Man er næsten blevet helt færdig med at lægge ny asfalt på bjerget. Det er kun den allersidste del der stadig er lidt træls at cykle på. Det blæste en hel del da vi nåede toppen, men solen skinnede. De hårde drenge fra A, snuppede derefter Wurmberg. Begge hold rundede de 1oo km.
Hold A var desværre også udsat for et styrt. I et sving ved Ellend måtte Jens Skovgaard og Henning Sørensen i kontakt med asfalten. Henning fik trykket et par ribben og fik desværre ikke cyklet mere på turen. Jens så heller ikke for godt ud, men præsterede dog at gennemføre dagens og de efterfølgende dages ture.
Da de ”sårede” kom hjem, stod Doctor Knudsen klar med lægetasken. Det er nu betryggende at have en læge med på turen. Tak til Erik.
Frokosten blev indtaget på ”stamkafeen” i Braunlage.
Da vi nåede hjem tog Niels P. og undertegnede ind til Hahnenklee, hvor vi fandt et hotel, som gerne ville servere for os alle. Også denne aften fik vi hvad der skulle til. Der røg nogle Winersnitzler ned. Herefter hygge i lejlighederne.
Lørdag den 28. april
Næsten samme opdeling som dagen før. Det var naturligvis op til folk selv at bestemme hvilket hold man kørte på.
Jeg var selv med på hold B og havde planlagt en tur hjemmefra. Det var en succes idet ”Garmin ” fungerede perfekt. Vi nåede 75 km med en kort men heftig pavé indlagt. Jeg må nok indrømme, at da vi nærmede os pavéen ligne-de det nærmere at vejen endte blindt. Det gav sved på panden. Turen var ganske god, og vejret var helt perfekt.
Om aftenen tog de fleste til Goslar for at spise. Vejret var helt fantastisk og byen er ganske flot, så det kunne jo kun blive godt.
Søndag den 29. april
Dagen for hjemrejsen.
Heldigvis var det lykkedes at få lov til at forlade lejlighederne senere end angivet i kontrakten. Det betød, at vi også denne dag fik rørt benene.
Vi startede dagen en time tidligere end hvad vi ellers havde gjort - klokken 9.
Alle var hjemme før middag, og så stod den ellers på hjemrejse.
Igen i år, har turen været præget af at alle er meget positive. Der er altid smil på og godt humør. Det har for mit vedkommende været en fornøjelse at være med, og jeg vil gøre hvad der er muligt for at være klar til næste år.
Auf Wiedersehen.
Tommy Kjærgaard
Ruterne:
Ruten torsdag
Ruten fredag Hold A
Ruten lørdag Hold B
Ruten lørdag Hold A
Ruten søndag
Billeder: Tommy, Søren og Henning
Deltagere:
Svend Åge,
Ole Andersen,
Jan,
Flemming,
Karsten T,
Niels M,
Tom Madsen,
Jens M.,
Jens Skovgaard,
Henning S.,
Gunnar,
Kurt,
Søren,
Flyver,
Henning Yde,
Lause,
Andreas,
Tommy,
Jens Skannerup ,
Finn,
Mads,
Erik K. ,
Hjalte,
Niels P.,
Aksel Nahnsen m. familien,
Erik Bråthen, og
Jørgen M.
© 2011 • Ringkøbing Cykle Club • www.rcyc.dk • Webmaster


.jpg)
.jpg)
.jpg)

Gode råd til Erik








